Brev fra Wergeland til Konstitusjonskomiteen 8.9.1842
Til 10de ordentlige Storthings Konstitutionskommittee.
I Kommitteeindstillingen betræffende Jødesagen, Pag 5 i Slutningen af 13de Post, finder jeg mig belastet med en Beskyldning for ”Misbrug af privat Udlaan”, hvorimod jeg maa protestere, da den er aldeles usandfærdig forsaavidt som jeg skulde have tilladt mig noget udenfor Hr Sorenskriver Sørenssens Vidende og min Pligt som Sagens naturlige Forsvarer. Jeg maa nemlig bemærke:
At Konsul Egidius ikke, som der siges, havde udbedet sig Diskretion for hans, i et eget Bilag til Brevet leverede, Besvarelse af Hr Sørenssens Qvæstioner, men kun for hans Beretning om en Udelukkelse af Jøderne af et Selskab i Holland, der efter sin Tendenz er rent kristelig, og hvorom han underhaanden havde erholdt Meddelelse af hva der i den Anledning forhandledes.
At forlangte Diskretion med Hensyn til dette specielle Punkt er bleven iagttaget.
At jeg strax ved Meddelelsen af den Egidius’ske Besvarelse erklærede Sorenskriver Sørensen, at den maatte undersøges, om mulig, paa første Sted, nemlig hos de hollandske Regjeringsautoritetes – at det var min Pligt, at forsyne min Propositions Talsmænd med hva Dokumenter, jeg saae mig i stand til at kunne fremskaffe – at jeg vilde forsøge at erhverve saadanne, der kunde idetmindste neutralisere de Egidius’ske mistænkelige, fordomsfulde Yttringer, og at jeg til den Ende maatte erholde hans Besvarelser udlaante.
Jeg har saaledes ikke tilladt mig andet end hvad der var min Pligt, og med Sørenssens Vidende er det jeg har erhvervet disse vigtige Oplysninger i Sagen, hvis Vægt og Værd ikke alene maa tilintetgjøre de upaalidelige Opgivender fra vor Konsul i Amsterdam, men ogsaa alt hvad Fordommen og den aandelig sløve Vedhængen ved det Gamle kan skrabe isammen af Modgrunde.
Under Referatet af Indstillingen udbeder jeg mig disse Linjer meddelte Storthinget og siden vedlagte Sagen.
Kristiania 8. Sept. 1842
Ærbødigst
Henr. Wergeland