Wergelands brev til Budgetcommitteen

Til Storthingets Budgetkommitee!

Da Morgenbladet refererer, at den ærede Kommittees Formand, Herr Byskriver Rye, under Debatterne i Anledning af min Erklæring til Storthinget har yttret, at denne ”Intet indeholder, der kunde faae Indflydelse paa Hovedandragendets Behandling”: maa jeg tillade mig, at paapege, at min Beretning om det bortkomne Dokument ligesaalidt er anført uden Hensyn til at bevirke en for mig gunstig Beslutning, som den i selve Andragendet om de Lidelser, jeg har været udsat for i Supplicantvejen ifølge den praëmske Sag.

Jeg antager nemlig neppe uden Grund, at utilregnelige Uheld – og et af denne Art! – bør tale til nogen Fordeel. I Riddereventyrene hænder det stundom, at Helten midtunder Kampen med Dæmoner seer sig sine Vaaben berøvet; men han agtes desbedre; Deeltagelsen for ham vinder.* Den blotte Fralæggelse af Beskyldninger, der maatte vække ufordeelagtige Domme om min Charakteer eller dog om mit Gemyt, som f. Ex. at jeg nu, svævende fremdeles imellem Liv og Død, skulde nære Avind og mangle Resignation – ogsaa den tænkte jeg mig ikke overflødig, hvor der skal vejes imellem et fattig Lands Evne og Hjerternes Vilje.

Ialfald – saadan som jeg ligger, alene baaren oppe over Graven af en mærkværdig udholdende Konstitution, kunde jeg ikke lade saadanne Pletter sidde paa mig.

Imidlertid ere Referaterne saa forskjellige om den Sag i Morgenbladet og den Constitutionelle, at jeg vilde ikke fundet mig foranlediget til noget andet end de Dokumenters Oversendelse, som jeg havde i mit Værge, om jeg kun havde læst det ene Blad.

Grotten 2. Marts 1845
Ærbødigst
Henr. Wergeland

*De Ophævelser, jeg gjorde ved Overretten og Thingsvidnet vise, hvilken Indflydelse paa Sagen, jeg tillagde dette Dokument